OM MIG
Jeg er international certificeret professionel mastercoach - med speciale i stress, konflikthåndtering, ledelse og skygger.
Coaching er mit lifehack # 1. Jeg går selv vejen og bruger coaching til at blive oplyst og bevidst om mig selv. Coaching kaster lys på de forhindringer der stopper mig. Forhindringer der bunder i vaner, begrænsende mønstre, hæmmende overbevisninger og regler. Først da, med den indsigt, kan jeg forholde mig ærligt til hvorfor, eller hvordan, jeg vil handle i forhold til en opgave, et mål eller en tilstand. Bevidstheden alene gør, at mit tankemylder dæmpes og jeg får større mentalt klarhed og kapacitet. Forsimplet sagt, så bliver min livssituation på et givent område afdramatiseret og mere fredsfyldt at være i og gå igennem. Jeg bliver klogere på mig selv og derfra kan jeg udvikle mig.
Yoga er mit lifehack # 2. Yoga er en daglig praksis og jeg bruger, ligesom med coaching, også yoga til mental ro og klarhed samt fysisk velvære, alignment, styrke og smidighed. Jeg er uddannet yogalærer. Mit liv er, og vil altid være, fyldt med yoga.
Personlig udvikling er mit lifehack #3. Personlig udvikling er essentiel og et løfte til mig selv. Mit liv skal være i flow med personlig udvikling. Det kan være coaching, meditation, bøger, foredrag, sport, retreats, udstillinger mm. Det gør mig vågen i livet.
Kvalitet - Jeg er uddannet hos hos Sofia Manning, som er Danmarks førende indenfor coaching. Alle uddannelser og specialer er ACTP-akkrediteret af International Coaching Federation, ICF - og møder dermed de allerhøjeste internationale kvalitetskrav. Jeg har arbejdet som coachtræner for Sofia Manning i 1½ år, hvilket yderligere har bidraget til min kvalitet som mastercoach.
Sikkerhed - Coach er ikke en beskyttet titel. Jeg er Professionel Certificeret Coach hos ICF. Certificeringen kræver bl.a. 500+ timers erfaring med coaching i praksis.
ICF er verdens eneste uafhængige, globale coachorganisation. ICF består i skrivende stund af 140+ medlemslande, som har erklæret sig enige i en fælles coachingfilosofi, specifikke kernekompetencer og etiske regler for professionel coaching. ICF er en uvildig indsats, som sikrer kvalitet og etik.
Del ud, af noget der giver mening. Jeg arbejder som frivillig hos headspace, hvor jeg coacher børn og unge, der mangler en at tale med.
Mastercoach. Titlen Mastercoach betyder en bestået grunduddannelse samt 4 specialer på Master Niveau, hvoraf Mastercoachspecialet er obligatorisk.
Som Mastercoach handler det om at støtte dig i at udfolde den, du er, med alt, hvad du er. At komme mere fuldt til rådighed for dig selv og livet.
Mastercoaching handler om at gå nye veje og at turde stille spørgsmål, ikke kun til at finde svar og retning, men også til at åbne til din egen indre visdom så du bliver i stand til at leve dit liv på den måde, som er mest sand for dig.
Jeg støtter dig i at tage din power hjem, så du har mod på at tage de valg, der skal til for at skabe udvikling.
Masterspeciale i konflikthåndtering. Hvor mennesker er i kontakt, opstår der konflikter. Det er helt naturligt. Konflikthåndtering handler ikke om, at konflikter ikke må opstå. Det handler derimod om at lære at gå ind i konflikten og opløse den på en måde, hvor ingen i konflikten står tilbage som tabere.
Når du lærer at gå ind i og håndtere konflikter på en konstruktiv måde, giver det dig en kæmpe power; Du lærer at stå endnu stærkere i dig selv – også der, hvor du møder modstand og konflikt.
I konflikten er der stor indsigt at hente. Når vi står midt i den, kan det være vanskeligt at navigere. Og som mennesker kan vi have en tendens til at forlade os selv og søge tilbage til de gamle mønstre, vi kender til hudløshed – men som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige.
Masterspeciale i skygger. Dine skygger rummer både dine muligheder og potentialer, positive såvel som negative, og påvirker dit liv og dine valg hver eneste dag. De skabes i barndommen, hvor nogle dele af dig kategoriseres som ”dårlige” og andre fremhæves som ”gode”. Ofte kommer skyggerne senere i livet til udtryk som fordømmelse, angst, uro, overvældelse og reaktioner som had, misundelse og andre negative følelser.
Men de kan lige såvel vise sig i form af forelskelse, idolisering samt det, at sætte andre eller dig selv på en piedestal.
Skyggearbejde handler om at elske dig selv som den, du er, på godt og ondt. Og om at lære dig selv at kende fra så mange vinkler som muligt.
Når du integrerer dine skyggesider – både de mørke og de lyse – bliver du mere fri og hel som menneske. Du bliver mere autentisk, og du får et kærligere syn på dig selv og andre.
Masterspeciale i ledelse. Som Ledelsescoach coacher jeg ledere til at performe bedre, stå stærkt i sig selv, bruge modstand som en styrke og blive mere autentiske og balancerede i deres ledelsesstil.
God ledelse kræver, at lederens kompetencer og intelligenser både udfordres og balanceres. Når ledere får redskaber til at balancere deres intelligenser, udvides deres kapacitet. Det fører ikke alene til bedre og mere inspirerende ledelse, men skaber også stærke forudsætninger for at holde stress fra livet og opnå en optimal work/life-balance.
Jeg hjælper ledere til at identificere egne og medarbejderes styrker og udviklingsområder og finde hans / hendes unikke roadmap til succes og sætte de stærkeste ressourcer i spil, både i sig selv og i virksomheden.
Jeg hjælper lederen med at identificere styrker og svagheder – både i sig selv og i organisationen OG støtter lederen til at finde sit personlige roadmap til succes.
Masterspeciale i stress. Og så lige et par ord om stress, som jeg har Masterspeciale i. Stress er en belastningstilstand, som opstår, når ydre krav fra omgivelserne eller indre krav fra personen selv overstiger personens ressourcer. Med andre ord, så er stress en reaktion på en ubalance mellem krav og ressourcer. Cirka 500.000 danskere oplever dagligt symptomer på alvorlig stress. Stress påvirker i voldsom grad vores livssituation og livskvalitet.
Uddannet i Enneagrammet. Enneagrammet anvendes med stor succes over hele verden, og er i dag et af de mest veludviklede og nuancerede redskaber til at forstå den menneskelige adfærd som et både psykologisk, emotionelt og spirituelt komplekst væsen.
Enneagrammet er det mest powerfulde redskab til personlig udvikling. Det adskiller sig fra andre personlighedstypetests, som er stationære kortlægninger af den enkeltes adfærdstræk, ved at i stedet at give et konkret afsæt til kontinuerlig menneskelig udvikling. Enneagrammet er et af de mest fyldestgørende og indsigtsgivende redskaber til at forstå og oparbejde indsigt i os selv og hinanden. Det er et værktøj til personlig udvikling, som i dets kerne hjælper os til at opleve og kende os selv på en meget dybere og objektiv måde, end vores hverdagsselvopfattelse giver os mulighed for. Enneagrammet tilbyder sig som en uvurderlig rejsepartner på rejsen mod selvindsigt, det indre arbejde og iværksættelsen af det liv, der føles mest meningsfuldt, nærende og bidragende.